23/9
29/9
15%

Juridisk

Handels-
betingelser.

Her finder du vores fulde handelsbetingelser for køb på cphliving.dk – herunder levering, betaling, fortrydelsesret og reklamation.

01 Generelle oplysninger
CPHLIVING Anpartsselskab CVR nr. 29797714
Fjeldhammervej 19, 2610 Rødovre
(lager – ingen udstilling)
Tlf. 6012 9939
webshop@cphliving.dk

På cphliving.dk gør vi det nemt at finde det, du søger, blandt vores store udvalg af kvalitetsvarer. Vi behandler dine personlige oplysninger fortroligt, herunder betalingsoplysninger i forbindelse med køb.

02 Personlige oplysninger

For at handle hos os har vi brug for: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi registrerer og videregiver kun oplysningerne for at kunne levere varen til dig.

Oplysningerne videregives kun, når det er nødvendigt – for eksempel til PostNord og Altapay. Personoplysningerne opbevares hos vores serverleverandør, Powerhosting i Herning, i 5 år og slettes derefter.

Den dataansvarlige for www.cphliving.dk er administrerende direktør Flemming Erichsen. Du har altid ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig. Henvendelser sendes til webshop@cphliving.dk.

03 Levering med PostNord

Vi tilbyder to leveringsmuligheder med PostNord: hjemmelevering eller levering til afhentningssted. Leveringstiden er 1–3 hverdage inkl. ekspeditionstid fra vores lager.

Fri fragt og fri returnering ved køb over 400 kr. i Danmark.

Ved køb under 400 kr.:
Levering til adresse: 60 kr.
Levering til PostNord afhentningssted: 45 kr.
Leveringsdage

Levering til afhentningssted: mandag–lørdag.
Hjemmelevering: mandag–fredag.

Afhentning i pakkeboks

Når din pakke er klar til afhentning, får du besked i PostNord-appen, på e-mail eller via SMS. Fra den 5. oktober 2026 er afhentningsfristen i danske pakkebokse 3 dage (tidligere 7 dage).

Brug for mere tid? Du kan gratis forlænge afhentningsfristen til 7 dage i PostNord-appen.
Du kan også dele pakken med en ven eller et familiemedlem, som kan hente den på dine vegne.
Leveringslande

CPHLIVING webshop leverer til Danmark, Sverige og Norge. Husk at vælge det korrekte handelsland. Levering til Grønland, Færøerne og øvrige lande kan ske mod ekstra fragttillæg – kontakt kundeservice for mere information.

04 Betaling

Vi modtager Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, PayPal, Visa Electron, Visa Debit og ViaBill. Dankort Secured by NETS, Verified by Visa og Mastercard SecureCode giver ekstra sikkerhed ved betaling.

For at beskytte mod svindel kan du ved køb over et vist beløb blive bedt om at godkende betalingen med en sikkerhedskode sendt til din mobil.

Beløbet trækkes først, når varen afsendes. Ved køb med ViaBill modtager du først dine varer og betaler derefter månedligt.

05 Fortrydelses- og bytteret
Du har som forbruger 14 dages lovpligtig fortrydelsesret. Hos CPHLIVING giver vi dig en udvidet fortrydelsesret på i alt 30 dage fra den dag, du modtager varen.

Hvis din ordre består af flere varer, der leveres hver for sig, regnes fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Du skal give os besked om, at du ønsker at fortryde købet, inden 30 dage efter modtagelsen. Skriv til webshop@cphliving.dk og oplys dit ordrenummer. Du kan ikke fortryde købet kun ved at nægte modtagelse af varen, medmindre du samtidig giver os tydelig besked.

Fortrydelse før levering

Hvis du fortryder dit køb, inden du modtager varen, kan du ved levering bede fragtmanden om at sende pakken retur. Returomkostningen vil blive fratrukket din tilbagebetaling. Husk at give besked til kundeservice med dit ordrenummer.

Returnering

Når du har givet os besked, skal du sende varen retur hurtigst muligt og senest 30 dage derefter. Du betaler selv for returfragten – ved køb over 400 kr., som er leveret i Danmark, vedlægger vi dog en forudbetalt returlabel (gælder ikke Grønland og Færøerne).

Varen skal returneres forsvarligt indpakket, og du har ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den retur.

Varens stand ved returnering

Du må kun håndtere varen på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik. Hvis varen er brugt mere end nødvendigt for at vurdere dens art og funktion, kan der ske fradrag i tilbagebetalingen. Vi anbefaler, at varen returneres i original emballage – mangler denne, kan der fratrækkes op til 40 % af varens pris.

Sengelinned, herunder lagner, sengesæt og lignende, er særligt følsomme i forhold til håndtering og hygiejne. Åbnes emballagen, anses varen som værdiforringet og kan ikke sælges som ny – der kan fratrækkes op til 40 % ved tilbagebetaling.

Tilbagebetaling

Vi refunderer det beløb, du har betalt for varen, samt prisen for den billigste standardlevering. Har du valgt en dyrere leveringsform, refunderes ikke merprisen. Vi tilbagebetaler med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, og kan vente med tilbagebetalingen, til vi har modtaget varen retur.

Returneringsadresse
CPHLIVING Fjeldhammervej 19
2610 Rødovre

Vedlæg gerne en kopi af fakturaen eller ordrebekræftelsen.
Vi modtager ikke pakker sendt uden omdeling eller pr. efterkrav.
06 Reklamationsret
Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven, når du handler som forbruger.

Hvis din vare har en fejl eller mangel, kan du afhængigt af situationen få den repareret, byttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen – forudsat at fejlen ikke skyldes forkert brug eller anden skade.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid inden for rimelig tid.

Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Send varen forsvarligt emballeret og gem kvitteringen for forsendelsen. Beskriv fejlen så tydeligt som muligt og send gerne billeder til webshop@cphliving.dk.

CPHLIVING Fjeldhammervej 19
2610 Rødovre

Vi modtager ikke pakker sendt uden omdeling eller pr. efterkrav.
07 Eksterne klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over dit køb, kan du kontakte os på webshop@cphliving.dk. Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du indsende en klage til Nævnenes Hus.

08 Dine rettigheder ved mangler

Nedenstående er den fælles EU-meddelelse om forbrugerens lovbestemte rettigheder ved mangler. Klik på meddelelsen for mere information på EU's Your Europe-side.

EU-meddelelse om retlig garanti – dine rettigheder ved mangler