FAQ

 

Løsning på varmeproblem.

Spørgsmål: Jeg har det varmt om natten og sveder.

 

Svar:  

Til dig vil jeg anbefale 2 løsninger:
 
Løsning 1 er en sval dyne, også kaldet en sommerdyne. 
1A) Dyne som er ekstra let. Fyldt med store luftige gåsedun. Denne dyne er helt klart min personlige favorit.
Dynen vedligeholdes bedst, ved at den bliver tømt for kropsfugt. Det gøres ved at den lægges hen over en stol hele dagen, væk fra madrassen. Så både madras og dyne kan tørre ud. Dynen kan med fordel tørretumbles i 20 min. på laveste temperatur. Herefter er den som ny igen. Vaskes kun hvis strengt nødvendigt, for at bevare dunenes naturlige lanolinindhold. Den naturlige lanolin i dun, virker bakteriehæmmende og fjerner lugt naturligt.

1B Dyne med fyld af polyester og viskose (træfibre). Denne dyne er velegnet, hvis du foretrækker at vaske dynen regelmæssigt. (flere gange om året)

Løsning 2 er en ventilerende rullemadras.
Rullemadrassen vil give dig den største effekt. Måske vil det være rigeligt, så du ikke behøver at udskifte din dyne.
Logikken er at din krop ligger ca. 1/3 del mod madrassen, som er skum og hæmmer hudens naturlige afkøling. Resultatet er at din svedproduktion øges på resten af kroppen som er fri. 
Fysiologisk skal din overflade temperatur være 34 grader C, for at blive i søvnen. Og jo mere fri kroppen er, desto mere afkøling og dermed komfort.
Denne svedtransporterende rullemadras, har en halv centimeters dry mesh. Det er masse bittesmå fjedre, som skaber et luftlag mellem dig og madrassen. Det gør at du kan svede ned i madrassen, og dermed får 1/3 mere af kroppen i brug til afkølingsopgaven. 
 

>Link til dyner

 


Bæredygtighed og økologi:

Spørgsmål: Hvordan forholder CPHLIVING sig til bæredygtighed og økologi?

Svar:  CPH Living tager miljø og arbejdsforholdene hos vores leverandører meget alvorligt. Det er hovedårsagen til at vi altid forsøger at source vores produkter så tæt på Danmark som muligt. Det giver nogle klare fordele:
- Den kortere transporttid er med til at begrænse belastningen på miljøet.
- Den korte afstand mellem producent og vores lager, gør det nemmere at købe mere præcise mængder. Forskellen på 3-4 uger fra en europæisk producennt og 3-4 måneder fra en producent i fjernøsten, betyder at vi undgår at skulle købe stort ind til en sæson. Vi undgår dermed overproduktion, hvor restlagre oftes skal bortskaffes på en miljømæssig uhensigtmæssig måde. Afbrænding eller transport til udlandet.
- Vores europæiske producenter er underlagt EU arbejdsregler, som vi ved er i orden. Producenter uden for EU opfylder oftes kun WHO minimumskrav. 
- Vi har et samarbejde med Kofoed Skole omkring indsamling af brugt sengetøj. Dermed forlænger vi levetiden af sengetøjet, og giver samtidigt en hjælpende hånd til medborgere i nød. For at læse mere om samarbejdet- KLIK HER



Læs mere om vores økologiske produkter, og Oeko-tex her Oeko-tex her


Egyptisk bomuld:

Spørgsmål: Jeg har været uheldig med egyptisk sengetøj som ikke er blødt og lækkert. Hvad er specielt med egyptisk bomuld fra CPHLIVING?

Svar: Selvom bomulden har oprindelse fra egypten, er dette ikke alene en garanti for blødt og lækkert sengetøj. Egypten producerer 1% af verdens samlede produktion. Kun en ganske lille del af egyptisk bomuld lever op til den høje standard, som egyptisk bomuld har været kendt for i 200 år. Faktisk er det kun 3% af den bomuld som kommer fra egypten, der bærer den statslige certificereing kontrolleret af GIZA. CPHLIVING køber GIZA certificeret bomuld.

Dertil kommer at produktionen og efterbehandlingen af tekstilet, varierer i kvalitet. CPHLIVING køber fra en fast producent i Portugal, som besidder den helt rigtige viden og færdigheder. Resultatet er en tekstil som er EKSTRA EKSTRA blød og lækker.

Læs mere om vores GIZA bomuld her


Spørgsmål: Hvad er bæreevne?

Svar:  Det er kun dyner og puder med naturfyld; f.eks. and og gås, hvor man taler om bæreevne.

Bæreevne fortæller noget om hvor meget dunene og fjererne fylder, Det er luften i fyldet, som skaber isoleringen. Jo mere luftigt fyldet er, desto mere isolerende og åndbar er den færdige dyne.
Hos vores tyske fabrik Paradies, kalder man det fyldkraft. Det er en meget vigtig parameter, og den gåsedun vi har valgt til vores dyner, har en meget høj fyldkraft svarende til bæreevne over 12.

Desværre er bæreevne begrebet stærkt udfordret, da nogle importører tillader at fabrikkerne, fortrinsvis i Kina, at konvertere forholdet mellen dun og fjer til en tænkt værdi på bæreevneskalaen. Resultatet er derfor ofte dyner som ikke lever op til den oprindelige bæreevne-måling.
Læs eventuelt mere om bæreevne på Dansk Varefaktas hjemmeside. Link er her http://varefakta.dk/wp-content/uploads/2010/01/dyner.pdf

Til hovedpuder anbefaler vi en blanding af dun og fjer, fordi "løfteevnnen" er vigtigst. En hovedpude med ren dun, er meget blød (da det primært er luft). Prisen er også høj da der skal forholdsvis meget dun, for at kunne give nok støtte til hovedet. 

 


 

Vedligehold og vask:

Spørgsmål: Skal jeg vaske mit sengetøj før jeg tager det i brug?

Svar: Dynebetræk og lagner fra Cphliving kan sagtens anvendes direkte fra pakken. Lagnerne vil sidde en lille smule løst på madrassen. De kommer til at passe perfekt, når de er krympet til efter første vask. Vi anbefaler at vaske ved en lav temperatur på 40 grader eller derunder. Vaskemidler i dag virker fuldt ud ved lave temperaturer, og nogle endda helt ned til 15 grader (koldvask). Det sparer dig for en masse strøm, og hjælper samtidigt miljøet. Det koster op til 40% mere energi at vaske med på 60´C. fremfor 40´C. Derfor er der på vores emballager angivet en blomst og 40 grader. Men hvis du insisterer på at vaske ved 60 grader, så tåler tekstilet også det.

Dyner og hovedpuder anbefaler vi, at man ikke vasker når det er helt nyt. Har du et tætvævet sengetøj, som beskytter mod snavs, kan du vente op til 3-4 år før du vasker. Et godt råd er at tørretumble dyner og puder, hvis de begynder at blive flade. Eller efter en tid med feber, hvor man sveder ekstra meget.
Følg altid vaskeanvisningen nøje. Det er meget vigtigt at købe special vaskepulver, uden enzymer. Samt at man kommer den i tørretumbler straks efter vask. Vær opmærksom på at en hovedpude kan tage op til 4-6 timer at få helt tør i tørretumbleren. Og stop ikke tørringen i utide, ellers vil dunene rådne, og produktet bliver fladt og begynder at lugte fælt.
Et trick er at anvende tumblerens tids-faste program; f.eks. 20´minutter. Dynen og puden tages ud mellem hver periode, og rystes og bankes, så den varme damp kommer ud. Gentag dette op til 6 gange eller indtil der ikke er mere fugt tilbage.
Vil du være helt sikker på at fugten er væk, er det en god ide at veje dynen før vask. Efter tørring kontrolvejes dynen, og ver ægten den samme, er fugten helt ude.

 


 

 

BADEFORHÆNG

 

Spørgsmål: Jeg er en af dem som er irriteret over at badeforhænget klistre til kroppen. Jeg har læst mig frem til at man skal have et tungt badeforhæng, og ville høre om det er noget i har?

 

Svar: Det er vores erfaring at man bør vælge et badeforhæng med et tungt vægtbånd forneden. Dette har Spirellas tekstilforhæng. Dernæst er det vigtigt at forhænget sidder i en højde, så der er mindst 1-2 cm. fri luft til gulvet. Dermed kan luften sive ind i brusekabinen. Det er en af naturlovene, at opvarmet luft stiger til vejrs, og hvis ikke der er luft nok under forhænget, vil det uanset vægt suges ind mod kroppen.

 


 

HÅNDKLÆDER


Spørgsmål: Håndklæder fnulrer absurd meget. Har vasket dem med/uden skyllemiddel - Høje/lave grader. Syntes jeg har prøvet alt, men der er så meget håbdklæde fnuller på badeværelserne at det ligner der bor en hunde kennel derude.


Svar: Her er nogle gode råd til vask af håndklæder.

 

1) Vask altid uden skyllemiddel. De virkemidler som er i skyllemidler er med til at åbne bomuldsgarnet op, så fibrene løsrives.
2) Vask kun håndklæder i en fuld vaskemaskine. Det vil sige at der kun skal være en håndsbredde luft i toppen.
3) Vask kun bomulds-/naturtesktiler for sig selv. Visse syntetiske tekstiler kan virke som sandpapir, som kradser fibrene løst.
4) Vores håndklæder er med lange løkker, for at de skal virke bedst med tørring af kroppen. De lange løkker betyder dog, at der kan være en del løse fibre i de første 3-4 vaske. Men herefter bør mængden være ubetydelig.
 

 

LAGEN KVALITETER


Spørgsmål: Hvad anbefaler I egentlig af lagner? Er det en smagssag?


Svar: Økologisk hvis du vil sove med 100% ren samvittighed.

Konventionel bomuld, som bliver dyrket på marker med kunstgødning og sprøjtemidler, vokser sig større og med længere fiberlængde. Derfor kan man spinde finere garner. 
Så hvis du er til blødhed og komfort så vælg Percale. 

Er du feinschmecker og vil have vores blødeste kvalitet. Så vælg 300 thread count satin EGYPTISK GIZA certificeret bomuldssatin. Det som gør egyptisk bomuld så ekseptionel blød og holdbar, skyldes de særlige vækstforhold i Egypten. Samtidig med at høsten foregår ved håndplukning, for at undgå bomuldsfibrene bliver skåret over af maskiner. 

Så hvor du ligger på skalaen, er en smagssag ?