Porto starter ved kr. 20,-
Fri fragt og retur ved køb over 400,-
Eget pakkebud i udvalgte postnumrer »

WEBSHOPPEN ER ÅBEN

VORES FYSISKE BUTIK ER ÅBEN

 Læs mere

Chat rådgivning
Tilbud

Bæredygtighed og socialt ansvar

Hvad mener vi, når vi siger, at bæredygtighed er vigtigt for os?

Der er i de senere år kommet et øget fokus på bæredygtighed og socialt ansvar blandt forbrugere, og det har resulteret i at flere forhandlere nu siger de går ind for bæredygtighed. Det er ikke altid lige let som forbruger, at gennemskue helt præcis, hvad det betyder for den enkelte virksomhed. Hos os i CPH Living, er det vigtigt, at der er gennemsigtighed, så du som forbruger ved, hvad bæredygtighed betyder for os.

 

Bæredygtighed for os er, at vores produkter er produceret på forsvarlig vis og at kemikalie-indholdet er mindsket fra produktionen. Derfor er alle vores produkter som minimum OEKO-TEX certificeret og vi har fornyligt opnået GOTS-certificering, en certificering vi er meget stolte af at få.

Desuden forsøger vi at minimere spild. Både i produktionsfasen, men også ved at donere udgåede varer eller varer der af anden grund ikke længere kan sælges, når dette kan lade sig gøre. Alle vores varer er desuden lavet med kvalitet for øjet. Det betyder at vores produkter skal være holdbare, og derigennem være med til at mindske ”køb og smid væk” problematikken.

 

Vi udvikler os hele tiden, og forsøger konstant at forbedre os, hvor vi kan. Har du et forslag til, hvordan dette kan lade sig gøre, er du mere end velkommen til at tage kontakt til os enten på telefon eller e-mail.

 

OEKO-TEX

OEKO-TEX er en uafhængig international og frivillig mærkningsordning med fire klassificerings kategorier med hver deres krav til produkter fastsat i STANDARD 100 by OEKO-TEX. Det går også under mærkningen TILTRO TIL TEKSTILER. Den er mere omfattende end lovgivningen, og mens den har strengere krav end andre ordninger til kemikalier, er det ikke en garanti for økologisk produktion. For økologi kan man med fordel se efter produkter med GOTS certificeringen, som du kan læse om lige nedenfor.

 

Hvis du vil læse mere om OEKO-TEX, anbefaler vi, at du går direkte til kilden og besøger deres hjemmeside.

 

GOTS-certificering

GOTS står for Global Organic Textile Standard. Mærkningsordningen blev etableret i 2006 og er en mærkningsordning for økologiske tekstiler. Når et produkt har GOTS certificering betyder det at produktet har en økologisk produktion helt fra bomuldsblomst til det lander på hylderne herhjemme, og at hele produktionsprocessen er dokumenteret.

 

Mere konkret kan det siges, at det kræves at mindst 70% af råvarerne er økologiske, at mindst 95% af fibrene er naturfibre og at ingen GMO fibre er tilstede. Desuden er det et krav at producenten overholder en godkendt skriftlig handlingsplan på miljøet  og at alle arbejdere i produktionskæden bliver behandlet ordentligt. Se mere her http://www.global-standard.org/

 

 

Her hos os i CPH Living, er vi rigtig stolte af, at vi nu kan tilbyde GOTS certificeret sengetøj, nemlig GOTS lagenerne og GOTS sengetøjet . Det går nemlig rigtig godt i spænd med vores ønske om kvalitetsprodukter til rimelige priser.


Hvis du er interesseret i at se mere detaljerede beskrivelser af de varierede krav, foreslår vi, at du tager et kig på Fair Trade Danmarks hjemmeside eller ECO-Brandings.

 

Socialt ansvar

Socialt ansvar for os betyder at alle medarbejdere, uanset om de er ansat i butikkerne i Danmark eller på fabrikken i Portugal, bliver behandlet ordentligt. Desuden er det i vores optik også at tage socialt ansvar, når vi forsøger at gøre vores produktion så miljøvenlig som mulig.

 

De nyeste debatindlæg

Dun produktion og hand-plucked down

I den seneste tid har der været et øget fokus på at nogle dyner og puder er lavet med dun plukket fra levende gæs eller ænder. Det tager vi hos CPH Living afstand fra, og vi er meget opmærksomme på, at de dun produkter, vi sælger, ikke er lavet med dun plukket med ”hand-plucked down” metoden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Abonnér på vores nyhedsbrev
Tilbud, nyheder og inspiration til dit bade- og soveværelse
Rabatkode: