Dyne dobbelt
-
Dyne 200x220 GÅS, 450g., batist, Alice LightPå lager. Leveringstid 1-3 dage.3.500,00 kr 2.100,00 kr
-
Dyne 200x200 GÅS, 637g., batist, Alice CityPå lager. Leveringstid 1-3 dage.5.000,00 kr 3.000,00 kr
Dyner og puder
En lækker dyne og den rigtige pude hjælper dig til at få en god nats søvn. Hos Cph Living har vi udvalgt de lækreste puder og dyner i uovertrufne kvaliteter, så du kan finde den dyne, du sover allerbedst med. Vi har udvalgt producenter, der lever op til markedets højeste standarder og kvalitet med etiske produktionslinjer og tanke for miljøet. Derfor kan vi tilbyde dundyner, hvor vi kan garantere at dunene ikke stammer fra håndplukket gæs eller ænder og dyne- og pudevår er produceret uden optisk hvidt. Dunene lever op til den særlige japanske ‘super clean’-standard, der overgår EU-standarden.
Du finder både lune og svale dyner i med naturdun, fiberfyld samt silkedyner - mange af dem både i almindelig og ekstralang i dobbelt- og enkeltdyner. Vi har også puder i høje og lave modeller og flere størrelser med høj bæreevne.
Lun eller kølig dyne?
Er du en frossenpind eller varmedunk? Uanset hvad du foretrækker har vi en dyne, der hjælper dig med at regulere kropstemperaturen, så du kan sove behageligt om natten uden at fryse eller svede.
Er du en værre frossenpind, vil en varm dyne sandsynligvis være det bedste valg. Du kan eventuelt skifte til en lettere helårsdyne om sommeren. Dyner med naturfyld som gåse- eller andedun vil ofte hjælpe dig med at holde varmen godt.
Er du varm og sveder, når du sover, vil en sval dyne være dejlig kølig - som vinterdyne kan du overveje en let helårsdyne. En kølig silkedyne hjælper med at slipper overskudsvarme ud og holde kroppen tør. Du kan også overveje vores dyne og pude med kølende effekt fra Paradies. Det innovative tekstilfiber hjælper aktivt med at holde kroppen behageligt kølig, så du ikke vågner badet i sved. Du får også en rullemadras med samme kølende teknologi, så du får et behagelig sengeklima.
Økologisk dyne og pude til de mindste
Kun det bedste til de allermindste? Så tag et kig på vores økologiske baby- og juniordyner samt børnehovedpuder. Til de allermindste anbefales det ikke at sove med hovedpude. Babyers kranieknogler er stadig meget bløde, og derfor skal babyer have mulighed for at bevæge hovedet under søvnen, så de ikke får flade punkter af at ligge i samme position hele tiden.
Småbørn kan få en lille, flad hovedpude omkring 2-års alderen, der passer til deres størrelse. Hovedpuden bruger vi for at støtte hovedet, når vi sover. Småbørns hoveder bliver først store nok til at de har behov for støtte omkring de to år. Ofte vil barnet begynde at snuppe forældrenes hovedpuder, hvile hovedet på en sovebamse eller bruge dynen til at støtte hovedet. Så er det på tide med en barnepude, der støtter, men ikke er for stor til barnet. Det er vigtigt at puden ikke bliver for høj, og derfor bør små børn ikke få voksenpuder. Rygraden skal ligge i en lige linje, når barnet sover.
Til de voksne har vi også en økologisk andedunsdyne samt en fiberdyne, hvis du også vil sove med helt ren samvittighed.
Sådan plejer du din dyne og pude
En god kvalitetsdyne kan holde 10-15 år, hvis du passer godt på den. Puder bliver slidt hurtigere, da vi ligger med hovedet på den og ofte sveder mere på puden. De også kan blive fedtet ind i creme, hårprodukter m.m. Skift pude, når fyldet virker ‘slattent,’ selvom den er blevet vasket og tørretumblet, eller når puden bliver misfarvet.
Læs altid vaskesedlen til din dyne og pude før du vasker den - der er nemlig forskel på hvordan man behandler dyner og puder af naturfyld og af fiber.
Lad sengen lufte hver morgen før du reder seng. Ryst puder og dyner.
Luft dyne og pude igennem ugentligt - gerne udenfor.
Vask dynen og hovedpude 2-4 gange om året
- Brug vaskemiddel uden enzymer til naturfyld og vask efter anvisning
- Tør dyner og puder efter anvisning - fortrinsvis i tørretumbler med tennis- eller uldbolde for at dun og fiber kan blive luftige igen.
- Dyner og puder skal være helt tørre, før du bruger dem igen.
Skift gerne mellem sommer og vinterdyne for at forlænge dynernes levetid.
- Vask dynen og tør den fuldstændigt , før du lægger den væk.
- Opbevare dyne og puder i åndbare tasker, tørt og dækket for støv
- Undgå plastik og vakuumpakning